Barnets hverdag / Barnet medbringer

Barnet medbringer

  • En stor madpakke til formiddag & frokost, samt et stykke frugt til en fælles frugtskål om eftermiddagen. Vi køber rugbrød, knækbrød eller bager grovbrød, som barnet får om eftermiddagen. Der gives økologisk mælk én gang dagligt.
  • Drikkedunk til vand.
  • Skiftetøj (mindst et helt sæt), varmt overtøj og 2-delt regntøj. Altid tøj/fodtøj efter vejret og noget der må blive beskidt
  • Dyne/pude, (sovedyr & sut) hvis barnet skal have en middagslur.
  • Bleer/engangsvaskeklude/affaldsposer, hvis barnet bruger ble.
  • En lille rygsæk, med plads til madpakke & drikkedunk. Det er nødvendigt for barnet, at have en rygsæk der kan spændes på brystkassen, til brug ved ture ud af huset.

Barnet kan medbringe:

  • Eget legetøj.
  • Cykler må medbringes hver fredag. Vi vurderer at faren ved brug af hjælme, er større end sikkerheden ved dem på en legeplads i børnehaven. Børn springer af cyklen, og glemmer derfor ofte at tage hjælmen af, hvorefter de evt. sidder i klatrestativet og kan hænge fast med hjælmen på.
  • Elektronisk & batteridrevet legetøj skal jeres barn ikke medbringe. Støjen når tilstrækkelige decibel uden…og batterier er farlige for børn.                           
Det er alene barnets/forældrenes ansvar at holde styr på medbragt legetøj.

Barnet må vælge at have sit legetøj for sig selv, men vi vil hjælpe barnet med at vise tolerance overfor interessen for det, fra andre børn. Vi kan se, at rigtig mange børn får megen positiv leg ud af at have legetøj med, sammen med andre børn. Hvis vi oplever, at det bliver et problem at tackle for et barn, giver vi det enkelte barns forældre besked.

Personalet bruger ikke tid på at lede efter bortkommet legetøj eller tid på at rydde legetøjet op efter børnene.

Ved ødelæggelse af legetøj/cykler er der ingen erstatning hverken fra børnehaven eller fra andre forældre.

 

 

 

 

 

Børnehaven i Lemming / Hanna Lund Petersen | Lemming Bygade 2a, 8632 Lemming  | Tlf.: 30265156 | mail@boernehavenilemming.dk